På generalforsamlingen i Vonge den 8.2 2020 blev der valgt ny bestyrelse. Herunder har medlemmerne fået mulighed for at præsentere sig selv. 

Marianne Kolind – Formand

Jeg har været medlem af kreds Nordjylland siden 2003, hvor jeg fik min første Toller, nærmest by accident.

Vi fik Zeppo i sommeren 2003, og begyndte til tollertræning i Hjørring bjerge. 

Jeg har været en del af tollerklubben i alle årene. Har nu min 3. toller som jeg træner i NOBR, redningshund. Jeg træner også DKK lydighed.

Derudover har jeg fuldtidsarbejde i en integreret 0-6 års institution, hvor jeg primært er tilknyttet børnehavedelen.

Jeg gælder mig til endnu en bestyrelsesperiode med mange gode Tollertimer sammen med jer derude.

Kontakt:

Marianne Kolind
Tyttebærvej 13
9560 Hadsund
Tlf.:         +45 20 63 08 29
Email:     formand@tollerklubben.dk

Lars Møller – Næstformand

Jeg hedder Lars Møller og har haft tollere siden 1995 sammen med min hustru Gea Bos under kennelnavnet Toller’s Delight.

For tiden har vi 4 tæver i alderen 2–6 år.

Vores primære interesse med tollerne er så afgjort udstilling, men der trænes også schweiss og jagt med de 4-benede.

Jeg har i tidens løb bestridt alle poster i bestyrelsen – fra menigt medlem til formand – og har siddet i bestyrelsen i det meste af klubbens eksistens.

Kontakt:

Fløjstrupvej 34, Fløjstrup
7100 Vejle
Tlf.:      +45 75 67 44 44
Email: lars@tollerklubben.dk

Johnny Selvig – Kasserer

Jeg bor i Allerød i Nordsjælland sammen med min kone, Tove, og Jolly, vores toller. Mine kompetencer ligger inden for økonomi og regnskab; men jeg kan alligevel ikke nære mig for at bidrage med input til at skabe, forbedre og formidle aktiviteter til alle klubbens medlemmer.

Jeg har siden generalforsamlingen i 2015 været medlem af bestyrelsen i Tollerklubben. Jeg har og varetager fortsat rollerne som kasserer og medlemsadministrator.

Jeg er vokset op med familieprægede hunde af forskellige og blandede racer. Tove og jeg har opdrættet tollerhvalpe siden 1993 til familier, der ønsker et aktivt samvær og udfordringer med tolleren som et nyt ”familiemedlem”. Vi har derfor lagt vægt på at bidrage til racens udbredelse med tollere, der er sunde, menneskevante og med et godt og roligt temperament. 

Kontakt:

Email: kasserer@tollerklubben.dk

Charlotte Lindegaard Themsen – 1. Suppleant

Jeg er 44 år og gift med Jens. Vi har 2 dejlige teenagerdrenge.

Jeg fik min første toller for snart 7 år siden – Løvmosens Red Eleanor i daglig tale kaldet Nova.

Jeg er blevet meget optaget af avl, og Nova har fået 2 kuld hvalpe, hvoraf jeg i sidste kuld beholdt en tævehvalp, Lyra, der nu er 3 år gammel. Jeg har fået kennelmærke og kan nu lave hvalpe under navnet Red Starlight’s.

Jeg elsker at være aktiv med mine hunde og dyrker agility, jagttræning, lidt vildtspor, og udstilling.

Grete Munch – 2. Suppleant

Jeg bor i Hersom sammen med min mand Bjørn.

Jeg har haft toller siden 2002 og p.t. har jeg 4 tollere i alderen 9, 6, 4 år og en på 2 år – eget opdræt alle 4.

Min kærlighed/interesse for denne race er vokset igennem årene, og derfor ønsker jeg at være med til at gøre noget godt for racen. Jeg har været i bestyrelsen før og er nu tilbage for at bidrage til arbejdet for vores klub. Jeg ønsker at arbejde for en klub, der rummer plads til forskellighed, både for os mennesker, men også for hvad vi kan lave med vores dejlige tollere.