Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub
Øjensygdomme

Øjensygdomme

IMG-0144

Nova Scotia Duck Tolling Retriever kan udvikle nogle sygdomme i øjenene. Læs mere om dem herunder.

Medfødte øjensygdomme hos Tolleren

PRA

PRA henviser til en gruppe sygdomme, der får øjenhinden til at degenerere langsomt over tid. Resultatet er faldende syn og eventuel blindhed. "prcd" står for "progressive rod-cone degeneration", som i øjeblikket er den eneste type PRA, der er kendt i tollere.

Prcd-PRA - DNA-test for tollere blev tilgængelig i 2002.

"Progressive rod-cone degeneration", eller PRA-prcd er en form for progressiv retinalatrofi (PRA), hvor  cellerne i hundens nethinde degenererer og dør.

PRA for hunde svarer til retinitis pigmentosa hos mennesker. De fleste berørte hunde viser ikke tegn på synstab før 3-5 år. Fuldstændig blindhed kan forekomme hos ældre hunde. Progressiv rod-cone degeneration er en form for PRA, der vides at påvirke over 40 forskellige racer.

Nethinden er en membran placeret bag på øjet, der indeholder to typer fotoreceptorceller. Disse celler tager lys, der kommer ind i øjnene, og sender det tilbage til hjernen som elektriske impulser. Disse impulser fortolkes af hjernen for at "skabe" billeder. Hos hunde, der lider af PRA-prcd, begynder fotoceptorerne at degenerere og forårsager manglende evne til at fortolke ændringer i lys. Dette resulterer i et synstab. Stangceller, der normalt fungerer under dårlige lysforhold eller om natten, begynder degenerere først. Dette fører til natblindhed. Keglecellerne, der normalt fungerer under stærkt lys eller dagtimeforhold, forringes derefter. Dette fører ofte til fuldstændig blindhed over en periode.

PRA-prcd nedarves som en autosomal recessiv lidelse. En hund skal have to kopier af det muterede gen for at blive påvirket af PRA. En hund kan have en kopi af mutationen og vil ikke opleve nogen symptomer på sygdommen. Hunde med en kopi af mutationen er kendt som bærere, hvilket betyder at de ikke kan overføre mutationen til deres afkom. Hvis de opdrættes med en anden bærer, er der en 25% chance for, at afkommene kan arve en kopi af det muterede gen fra hver forælder og blive påvirket af sygdommen.

Fri/A:

Denne hund har testet normal/fri for det muterede gen der forårsager PRA. Denne hund vil aldrig udvikle PRA. Den kan kun overføre et normalt gen til afkom, og hunde med dette resultat kan anvendes til avl på en hund med ethvert DNA-testresultat uden risiko for at producere berørte/C afkom.

Bærer/B: 

Denne hund er testet som bærer af det muterede gen der forårsager PRA. Bæreindivider er klinisk normale og vil ikke udvikle PRA. Den kan overføre enten et normalt gen eller et muteret/påvirket gen til potentielle afkom. For at undgå risiko for at producere en berørt hvalp, bør disse hunde kun anvendes i avl i kombination med en hund, der er testet fri/A for at undgå at producere berørte/C afkom.

Berørt/C:

Denne hund har 2 muterede kopier af det muterede gen der forårsager PRA, og vil udvikle PRA. Den kan kun overføre et muteret/påvirket gen til potentielle afkom. For at undgå risiko for at producere en berørt hvalp, bør disse hunde kun anvendes i avl i kombination med en hund, der er testet fri/A for at undgå at producere berørte/C afkom. Alle afkom af en sådan kombination vil blive Bærer/B.

Laboklin udfører DNA-test af PRA. Man får dem udført hos en dyrlæge, der udtrækker blod og sender ned til laboratoriet.

I denne forbindelse skal man bruge en rekvisition fra DKK - Den kan fås her

CEA

Collie Eye Anomaly (CEA), også kendt som choroidal hypoplasia (CH), er en arvelig sygdom, der påvirker flere hunderacer, herunder Nova Scotia Duck Tolling Retriever. Choroiden er det lag af væv i øjet, der er ansvarligt for tilføre blod og næringsstoffer til nethinden. Hos hunde, der er ramt af CEA, udvikler choroid ikke sig ordentligt og er derfor tyndere end normalt.

Alvorligheden af tilstanden kan variere fra hund til hund. I milde tilfælde kan berørte hunde kun vise tegn på collie-øje-anomali ved øjenundersøgelse mellem 5 og 12 uger, lige før normalt, aldersrelateret pigmentering af nethinden, som ofte maskerer de karakteristiske, sygdomsrelaterede ændringer.

Efter denne periode kan let-påvirkede hunde være umulige at skelne fra normale hunde ved øjenundersøgelse (et fænomen, der ofte omtales som "at gå normalt") og muligvis ikke have tydelige synsunderskud. Hos mere hårdt ramte hunde inkluderer kliniske tegn misdannelser i øjet og/eller synsnerven (colobomer), retinal løsrivelse, intraokulær blødning og efterfølgende blindhed. Både milde og svære former for CEA er forbundet med den samme NHEJ1-genmutation. Det er derfor vanskeligt for at forudsige sygdommens potentielle sværhedsgrad hos en berørt hvalp, da forældre med let påvirkning kan få afkom, der er hårdt ramt.

Hos Tolleren har man konkluderet at CEA ikke giver nogen gener, heller ikke hos de hunde der har været DNA-affected eller har fået påvist CEA ved øjenlysning. Derfor er det ikke noget der bliver fokuseret på mere med henblik på avl.

Laboklin udfører DNA-test af CEA. Man får dem udført hos en dyrlæge, der udtrækker blod og sender ned til laboratoriet.

I denne forbindelse skal man bruge en rekvisition fra DKK - Den kan fås her.

Retinal Dysplasi (RD)

Retina Dysplasi er en medfødt misdannelse af cellelagene i nethinden. Forandringerne kan variere fra nogle små misdannede områder uden betydning for hundens syn, til store misdannelser hvor hele nethinden er fejludviklet og hunden er født blind. Afhængigt af udbredelse af forandringerne i nethinden inddeles retinal dysplasi i (multi) fokal RD, geografisk RD hvor større områder i nethinden er misdannet og total RD hvor nethinden ikke sidder ordentligt fast, men flyder rundt i den bagerste del af et blindt øje.

Øjensygdomme der kan dukke op senere i livet

Ved distichiasis vokser der hår ud gennem talgkirtlernes åbninger langs øjenlågsranden. Her skal der normalt ikke være nogen hår. Der kan være tale om et enkelt - eller mange hår, og de kan være af varierende tykkelse og stivhed. Tynde, bløde hår giver ikke væsentligt ubehag, mens tykkere hår er irriterende og kan forårsage sår på hornhinden. Hårene kan fjernes, men vil ofte vokse ud igen så proceduren må gentages. Et ektopisk cilie kommer også fra bunden af en taglkirtel, men her vokser håret indad og kommer ud på indersiden af øjenlåget. Sådan et stift hår vil raspe op og ned på hornhinden når hunden blinker, og forårsager smertefulde hornhindesår. Man kan operere håret væk, så hunden ikke længere har problemer, men derved skjules defekten.

Cornea Dystrofi inddeles efter hvor i hornhinden (Cornea) problemet sidder. Den mest almindelige form skyldes en lokal "stofskifteforstyrrelse", som giver pletter af kolesterol på hornhinden (dette har ikke noget at gøre med kolesterolindholdet i blodet). En anden type Cornea dystrofi omfatter skader i det inderste lag af hornhinden som bliver uklar.

Katarakt kaldes også "grå stær" som kommer af det tyske ord "starr" (=stiv). Katarakt defineres som enhver uklarhed i linsen, uanset årsag. Katarakter kan være medfødte eller de kan udvikles senere i hundens liv. Kataract forandringer bliver som udgangspunkt betragtet som arvelige, dog med visse undtagelser. Katarakt bliver ikke vurderet som arvelig, hvis det er forårsaget af skader på øjet eller anden sygdom. Kataract hos gamle hunde, såkaldt senil katarakt, er desuden meget almindeligt og vurderes ikke som arvelig, hvis forandringerne udvikles efter en alder på 11 år for små hunde, 9 år for middelstore hunde og 7 år for store hunde. For enkelte racer er det muligt at DNA teste for kataract. Kataract klassificeres ofte efter hvor i linsen uklarheden er placeret og det bliver derfor angivet på ECVO attesten.

I forbindelse med øjenlysning, skal man bruge rekvistation fra DKK.

Øjenundersøgelse

Aya 3

Nova Scotia Duck Tolling Retriever kan udvikle nogle sygdomme i øjenene. Læs mere om dem herunder.

Øjenundersøgelse også populært kaldet "Øjenlysning", er en betegnelse for en systematisk øjenundersøgelse med henblik på at diagnosticere arvelige øjensygdomme. På grundlag af undersøgelsen udfærdiges en attest til ejeren. På attesten står der, om hunden har tegn på arvelige øjensygdomme, og hvilke sygdomme det i givet fald drejer sig om.

Den attest, som bruges ved øjenundersøgelser i Danmark, er den samme, som bruges i mange andre europæiske lande. Den er udformet af ECVO (European College of Veterinary Ophthalmologists) og kaldes derfor en ECVO-attest. En ECVO attest vil i langt de fleste tilfælde have en gyldighed på 12 måneder.

For at udstede en ECVO attest skal der gennemføres en fuldstændig undersøgelse af øjnene. På ECVO attesten er øjensygdommene opdelt i hhv. medførte og erhvervede øjensygdomme. Disse betegnelser siger ikke noget om, hvor vidt sygdommene er arvelige eller ej. De hentyder alene til hvornår i hundens liv, sygdommen kan diagnosticeres. Medfødte øjensygdomme er tilstede ved fødslen og kan derfor diagnosticeres tidligt. Erhvervede øjensygdomme bliver derimod først synlige senere i hundens liv - selvom flere af dem er arveligt betinget.

Som hundeejer kan du til hver en tid aftale tid til en øjenundersøgelse hos en af de godkendte øjenpaneldyrlæger. Det er også muligt at aftale tid på en af de dage, hvor der er arrangeret kollektive øjenundersøgelser.

Når du skal have lavet en sundhedsundersøgelse på din hund og du gerne vil have registreret svaret i DKK's database skal du købe en rekvisition forud for undersøgelsen.

Find rekvisition her

Kontakt Sundhedsudvalget

182735656_10159161725094910_9068386940241891231_n

Ved fortsat brug af denne side acceptere du brug af cookies samt sidens Privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close