Chondrodystrophy er et almindeligt træk hos mange hunderace, og det er kendetegnede ved, at de har forkortet benlængde, hvilket er et resultat af tidlige ændringer i knoglernes vækst i benene. Den kortbenede fænotype er kendt under to navne: Chondrodystrophy (CDDY) og Chondrodysplasia (CDPA).
Chondrodysplasia (CDPA) er kendt som en form for dværgvækst hos hunde. Ordet "Chondro" kommer fra brusk og "Dysplasia" betyder en unormal vækst, mens ordet "Dystrophy" betyder degenerering af vævet, som i dette tilfælde er brusk.
De hunderacer, som er kendetegnet ved at have chondrodysplasia (CDPA) er for eksempel gravhunde, basset hunds og corgier.
Chondrodystrophy (CDDY) skyldes en separat mutation, som kan forårsage forkortet benlængde. Forskningen viser, at CDDY kan kædes sammen med en øget risiko for Intervertebral Disc Disease (IVDD). IVDD er en for tidlig degeneration/nedbrydning af den intervertebrale skive i rygraden, dvs. "stødpuderne" imellem ryghvirvlerne, hvilket kan føre til påvirkninger af disken i ryggen, hvor betændelse og blødninger kan medføre smerter i ryggen og neurologiske påvirkninger. Forskningen har vist at racer med CDDY i nogen tilfælde starter forkalkningsprocessen tidligere, hvilket resulterer i nedbrydning af de mellemliggende båndskiver i ryggen.
Arvegangen for CDDY er semi-dominant. Dette betyder, at en hund der har to kopier af genet typisk vil have kortere ben, end en hund som kun har en kopi af genet eller ingen kopi af genet. Arvegangen for IVDD er dominant. Dette betyder, at risikoen for at udvikle sygdommen øges mest for hunde, som har to kopier af CDDY gen-mutationen, og at hunde med en kopi af CDDY gen-mutationen, har en større risiko end hunde, som sket ikke har CDDY gen-mutationen. Nuværende forskning viser, at hunde med to kopier af CDDY gen-mutationen har en øget risiko på ca. 10% for at få skader/problemer som følge af IVDD. Det er altså ikke alle hunde med henholdsvis to eller en kopi CDDY gen-mutationen, som vil udvikle IVDD og deraf opleve problemer med ryggen. Hunde der ikke har CDDY gen-mutationen kan også udvikle IVDD, men de har ikke den forøgede risiko, som hunde med henholdsvis en eller to kopier af CDDY gen-mutationen har.
Det er muligt at foretage en DNA-test for CDDY gen-mutationen. Resultatet fra denne læses sådan:
N/N:
Hunden har ingen kopier af CDDY gen-mutationen
Hunden har ikke forøget risiko for at få IVDD
Hunden vil ikke give nogen kopi CDDY gen-mutationen videre til afkom
N/CDDY
Hunden har en kopi af CDDY gen-mutationen
Hunden kan have kortere ben, sammenlignet med en N/N hund
Hunden har forøget risiko for at få IVDD
Hunden vil give en kopi CDDY gen-mutationen videre til 50% af sit afkom.
Se statistik fordelingen i skemaet længere nede afhængig af avlspartners status.
CDDY/CDDY:
Hunden har en kopi af CDDY gen-mutationen
Hunden kan have kortere ben, sammenlignet med en N/N hund
Hunden har forøget risiko for at få IVDD
Hunden vil altid give CDDY gen-mutationen videre til sit afkom.
Se statistik fordelingen i skemaet længere nede afhængig af avlspartners status.
CDDY resultater på afkom:
Det skønnes, at 70% af toller-populationen på verdensplan har minimum en kopi af CDDY gen-mutationen. Det er derfor utrolig vigtigt, for at bevare et bredt avlsmateriale fortsat at anvende hunde med forskellig status på CDDY, og dette tages ind i den samlede vurdering af fordele og ulemper ved en given kombination.
DNA-test for CDDY & IVDD kan bestilles her.