Af Anette Hadenfeldt (20/11/2018)
Hvad får en til at få først én toller, så to og en kurv fyldt med seks dejlige hvalpe?
Vi fik vores første toller for godt 9 år siden, Joyful Toller’s Malte, i daglig tale Cosmo. Han var et stort ønske for os alle, allermest vores datter Fie, der virkelig ønskede sig en hund. Endelig kom dagen, da Cosmo blev en del af vores familie, og hvilken glæde. Fie skulle træne ham, og han blev trænet i hverdagslydighed, tricks og Rally-lydighed.
Jeg sad på træningsbaner år ud og år ind og nød at se dem træne. Jeg begyndte selv at gå spor med Cosmo, da han var omkring 4½ år, og jeg blev fuldstændig bidt af at gå spor, og så mange skønne timer i skoven var en ekstra bonus. Dernæst begyndte jeg at drømme om min egen toller, som jeg havde træningsansvaret for. Forhandlingerne begyndte med min mand, som ikke var så hooked på ideen – det var en af de svære forhandlinger; men den kom i land. Jeg var ikke i tvivl om, hvem der skulle være far til min toller – det skulle være en af Cosmos brødre.
Op ad bakke
Jeg har altid haft en god kontakt til Solveig Pedersen (Kennel Happy Trail’s), som er ejer af Hampus, og som også ejer Fliesa – en tæve jeg altid har været forelsket i. Så i gang igen, denne gang med Solveig Pedersen, og det, skal jeg hilse at sige, var op ad bakke. Jeg var sikker på, at hvis jeg skulle have en tæve, så ville jeg helst have en hvalp efter Fliesa og Hampus; men der var også en anden tollertæve, jeg var betaget af. Jeg havde derfor en føler ude hos andre tollerejere. Jeg havde tiden til at vente på den rette hvalp, selvom man jo allerhelst vil have den med det samme, når man først har bestemt sig.
Men sådan hænger verden jo ikke altid sammen. Der var mange lange samtaler, som gik på at overtale Solveig til endnu et kuld hvalpe. Endelig blev det til et ja, og jeg var superlykkelig og tænkte at i løbet af et halvt år, så var der udsigt til en hvalp. Det går bare ikke altid, som præsten prædiker. Der gik knapt to år, før der var en hvalp på vej til mig. Først gik Happy Trail’s Fliesa tom, og hvor blev vi alle kede af det. Så gik hun en løbetid over, da tiden ikke var til hvalpe på dette tidspunkt. Først ved 3. løbetid var der gevinst, og tro mig – jeg var lykkelig.
Røntgen
Endelig kom Karma ind i mit/vores liv, og jeg var lykkelig – jeg fik min helt egen lille træningsveninde. Hun elsker at træne og vil gerne gøre sit bedste for at opfylde mine forventninger, selvom mine evner ikke altid rækker. Derfor er det så skønt, at man efterhånden kender en masse tollerfolk, som altid er klar til at give en hjælpende hånd, hvis man har et træningsproblem eller sidder fast i en øvelse. Jeg var ikke i tvivl om, at Karma skulle røntgenfotograferes, for uanset om hun skulle hun indgå i avl eller ej, så var det vigtigt for mig at vide, hvordan hendes hofter og albuer var. Resultatet på røntgen var HD: A/A, og AD: 0. Jeg var glad for hendes gode røntgenresultater, så jeg ikke skulle tage specielle hensyn til hende træningsmæssigt. Stille og roligt opstod mit ønske om selv at lave et kuld hvalpe, da jeg synes, at jeg har en tæve, der er superdejlig at arbejde med, og som prøver at opfylde alle mine ønsker. Dette gælder uanset, om det er lydighed, jagt eller spor.
Avl – hvor begynder man så?
Nu kom mine udfordringer – hvilke test skulle tages og hvorfor? Mit første udgangspunkt var at følge Tollerklubben/DKK ’s regler vedrørende avlsrestriktioner. Jeg startede dernæst med at undersøge Tollerklubbens tidligere udgivne blade for at se, om der var informationer omkring diverse gentests. Jeg besluttede mig for at teste for DE, PRA og JADD, blandt andet med udgangspunkt i artiklen ”Skal min hund gentestes – og for hvad?”, bragt i Tollerbladet nr. 4 – 2014, skrevet af Annette Stentsøe. Efter jeg havde fundet ovenstående artikler, tog jeg kontakt til Karmas opdrætter Solveig Pedersen og andre opdrættere. Dette gjorde jeg for at høre om andres erfaringer vedrørende, hvordan man griber tingene an, og finde ud af, hvordan man får udført de nødvendige tests. Hvordan rekvirerer man en test i udlandet, og hvem var bedst/ billigst, da man bruger rigtig mange penge på at få sin tæve gjort klar til avl? Jeg fik bestilt tests til DE, PRA og JADD hos Optigen og bestilte tid hos dyrlægen, som tog blodprøver og svab til disse tests. Resultaterne fra disse tests var perfekte, DE: Normal/Clear, PRA: Normal – og JADD: Probable normale. Jeg havde egentlig ikke tænkt at ville teste for Buff, men da den første hanhund, der var i spil, var bærer af dette gen, forlangte hanhundeejeren, at Karma skulle testes for Buff. Karma var testet fri, resultatet: Buff: Normal/clear. Udstilling var også på plads, så nu levede Karma op til mine krav omkring avl.
Opdrætteruddannelse
Så tog jeg opdrætteruddannelsen hos DKK for dels at være mere vidende omkring fødsel og graviditet, dels at jeg kunne søge kennelmærke. Jeg var så heldig at blive medejer af Solveigs kennel Happy Trail. Bedst som jeg troede, at jeg havde fundet en god kombination, så skete der noget uforudset, så hanhunden blev ikke den, jeg havde valgt i første omgang. Valget blev i stedet en hanhund fra Sverige, Flottatjärn’s Buddie of Latino.
Så kom løbetiden, og hvornår var det så tid til parringen?
Dermed begyndte progesteronhelvedet. Var hun klar eller ej? Det blev til 3 tests. Derefter fik jeg besked fra dyrlægen, imens jeg sad på arbejdet: ”Det nu, hun skal parres – i dag og i morgen!”. Jeg tog hjem, pakkede bilen, og vi kørte til Sverige for, at Karma kunne parres. Hele vejen til Sverige sad jeg ”On/Off” og tænkte, om det nu ville lykkes, samt om jeg var klar til fødsel og hvalpe, og om jeg kunne gøre det godt nok. Vi ankom klokken 17, og vi udfyldte en parringsaftale. Hundene blev præsenteret for hinanden, og det blev til leg i ca. 10 minutter, hvorefter de hang sammen, og første parring var på plads. Vi mødtes igen næste morgen, og de parrede igen, og vi aftalte, at de skulle have endnu en parring. 3 parringer blev det til i alt, og lykkelig var jeg.
Den søde ventetid
Så kom ventetiden, indtil hun kunne scannes, og hold nu op, jeg var spændt. Jo, Karmas brystvorter var blevet større. Eller var det bare ønsketænkning? Nu var det tid til den endelige graviditetsscanning. Vi havde bestilt tid hos Ølby dyreklinik, som er specialister i reproduktion, og dyrlægen mærkede på Karma. Meldingen var: ”Enten skal hun skide, eller også er hun drægtig” – heldigvis var hun drægtig: 6 måske 7 hvalpe viste scanningen.
Blev super nervøs
Tiden for fødslen kom, og jeg tog temperatur; men var usikker på, om hun blokkede, eller om hun gispede pga. af varmen. Tirsdag, hvor hun var sat til at føde, kom Solveig Pedersen kl. 9.30, og vi sad og snakkede sammen i sofaen. Klokken 10 sagde Solveig, at hvis hun ikke skulle føde i sofaen, så skulle vi nok gå ovenpå, hvor hvalpekassen stod. Kl. 10.30 kom første hvalp, og så kom de med ca. 30 minutters mellemrum. Da 6 hvalpe var kommet til verden, var beskeden fra Solveig, at vi skulle køre til Ølby for at få udført tjek af hvalpene og af Karma, så vi kunne slappe af fremadrettet. Hvalpene og Karma var i perfekt stand, og vi kørte hjem igen. Var jeg lettet? Ja, det var jeg. De første 3 dage var Karma stort set kun i hvalpekassen, og skulle lokkes udenfor for at tisse, og på dag 4 gik hun ud af kassen om natten, og jeg blev supernervøs og sov ikke mere den nat. At denne adfærd er helt normal, det havde jeg ikke læst mig til; men godt med en superkompetent opdrætter, som ved alt om adfærd, Solveig kunne berolige mig med, at alt var normalt.
Gør det gerne igen
Da hvalpene var 5 dage gamle, og temperaturen udenfor steg, og jeg var ved at svede ihjel om natten i hvalpeværelset, hvilket Karma også var, blev beslutningen om at flytte hvalpene ned i stuen truffet, da der var køligere end på førstesalen. Jeg havde hørt og læst om, at tæven ikke må stresses i de første uger, men der var ingen anden løsning, da Karma gerne ville være hos hvalpene, men var ved at dø af varme. De blev flyttet, og det var fint, at hun havde 100% tillid til Cosmo – vores 9 år gamle toller, så vi tænkte, at det ikke ville udløse stressfaktor hos hende, hvilket det heller ikke gjorde. Hvad får så én til at gå gennem sådan et forløb, som kræver, tid, penge, og opsparet ferie og så videre? Jo, det har været det hele værd, og jeg gør det igen, da jeg gerne vil have en tæve efter Karma. Det har også været skønt at se 6 velfungerende og sunde hvalpe hos 6 forskellige familier, som vil alle hvalpene det bedste. Alt dette har kun været muligt for mig, fordi Karmas opdrætter har været på sidelinjen hele vejen igennem, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.