Tolleren kan få autoimmune sygdomme. Du kan læse mere om dem herunder..
SRMA (Steroid Responsiv Meningitis Arteritis) - Meningitis / Steritis
Beskrivelse af SRMA
SRMA (Steroid responsivt meningitis arteritis) er en type meningitis, der rammer unge hunde, normalt er de 6 til 18 måneder på tidspunktet for sygdommen.
Symptomer på SRMA
Symptomerne, som ofte forekommer meget akut, er feber, nakkesmerter og nedsat generel tilstand. Hunden opfattes ofte som meget stiv og vil ikke bevæge sig. Diagnosen stilles ved hjælp af en spinalvæskeprøve, der viser tegn på betændelse, dvs. en øget reaktion fra immunsystemet med et øget antal celler i prøven. Der dog ingen tegn på infektion som bakterier. Selv blodprøver viser normalt tegn på betændelse. I nogle tilfælde kan en sandsynlig diagnose kun stilles på baggrund af typiske symptomer og hundens alder. Årsagen til sygdommen er ikke helt klar, men et overaktivt immunsystem vil sandsynligvis bidrage.
Behandling af SRMA
Sygdommen behandles primært med kortison. Ofte er det dog nødvendigt at behandle med høje doser i starten, hvilket kan føre til nogle bivirkninger. Behandlingen skal normalt vare i flere måneder, efter et forløb hvor hunden bliver overvåget af dyrlægen, der vurdere hvornår man langsomt kan trappe ned på medicinen. Langt størstedelen af hundene reagerer godt på behandlingen, og den langsigtede prognose er god, men gentagelse af sygdomssymptomer er almindelig op til omkring 3 år.
Vær opmærksom på, at hvis der skal kunne stilles en sikker diagnose, at skal dette gøres ved spinalvæskeprøve, og denne skal tages inden at hunden sættes i medicinsk behandling.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen DNA-test for SRMA.
IMRD - Immunmedieret reumatisk sygdom
Beskrivelse af IMRD
Reumatiske ledsmerter eller IMRD påvirker lidt ældre hunde sammenlignet med SRMA. De fleste hunde er 2 til 6 år gamle på tidspunktet for sygdommen.
IMRD er en autoimmun sygdom, hvilket betyder, at kroppens immunsystem forkert angriber sit væv. Diagnosen stilles på basis af typiske kliniske symptomer, ved at udelukke andre sygdomme, der kan forårsage lignende symptomer og ved hjælp af en antinuclear antistof (ANA) test.
IMRD ligner på flere måder den autoimmune sygdom SLE (systemisk lupus erythematosus). Det mest almindelige symptom på SLE er ledsmerter, men typisk for SLE er at andre organsystemer også påvirkes af den autoimmune reaktion.
Symptomer på IMRD
Symptomerne kan være snigende eller mere akutte. Det mest almindelige symptom er stivhed efter hvile. Halthed fra forskellige ben/led, vanskeligheder med at komme op, gå op ad trapper og hoppe ind/ud af bilen er også typiske symptomer. Nogle hunde er generelt påvirket og kan have feber. Nogle gange opstår symptomer fra huden og andre organer, selvom det er mindre almindeligt. Graden af symptomer varierer fra hund til hund, nogle har en mild form for sygdommen, og andre har mere alvorlige symptomer.
Behandling af IMRD
Behandling varierer afhængigt af symptomernes sværhedsgrad, men de mest berørte hunde skal periodisk eller kontinuerligt behandles med kortison. Sygdommen er kronisk og nogle hunde bliver aldrig helt symptomfrie, selvom mange reagerer godt på behandlingen. Ofte kan hunden dog have det godt og leve et aktivt liv, på trods af sin sygdom.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen DNA-test for IMRD eller SLE.
ANA-test (Antinuclear antistof test)
Antinukleære antistoffer (ANA) er antistoffer rettet mod cellekernen i sine egne celler. ANA forekommer i autoimmune sygdomme såsom IMRD og SLE. Test for ANA er en vigtig del af udregningen ved mistanke om IMRD og SLE. Næsten alle hunde med SLE er ANA-positive, men kun ca. 70% af toldere med IMRD er positive. En negativ test udelukker derfor ikke IMRD. Det er meget usædvanligt, at en sund hund eller en hund med SRMA tester positivt.
På den anden side sker det i sjældne tilfælde, at testen er positiv i forbindelse med f.eks. en anden betændelse i kroppen og derfor anbefales en gentest efter 2-3 måneder i tilfalde af et positivt resultat. Testen kan derfor ikke bruges til at forudsige sygdom. Et ANA-negativt testresultat på et sundt individ udelukker ikke at samme individ på et senere tidspunkt kan udvikle sygdommen og derefter blive ANA-positiv.
IMPA - Immunmedieret Polyartritis
Beskrivelse af IMPA
IMPA (immunmedieret polyartritis) er en sygdom, hvor immunsystemet monterer en inflammatorisk reaktion i leddene, hvilket forårsager smerte, hævelse og gangbesvær. I IMPA aktiveres immunsystemet uhensigtsmæssigt til at sende hvide blodlegemer til leddene. De hvide blodlegemer frigiver kemikalier og enzymer i væsken, der bader leddene, hvilket forstyrrer væskens beskyttende funktion.
Behandling af IMPA
Behandling for IMPA foregår via immunsuppressiv dosering af prednisolon ligesom SRMA.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen DNA-test for IMPA.
JADD
Beskrivelse af JADD
JADD forekommer hos hunde under 12 måneder, og kan være en multisystemisk sygdom, der lader til at have en autoimmun komponent. JADD-berørte hunde har en forkortet forventet levealder (gennemsnit 3,75 år) og kan også lide af andre autoimmune sydomme, herunder immunmedieret hæmolytisk anæmi og trombocytopeni, immunmedieret polyarthrtis, uveitis og hypothyroidisme. Den gennemsnitlige alder for hvalpe, som bliver syge med JADD, er 5 måneder, men der er set hvalpe, der er blevet syge i alderen fra 8 uger til 12 måneder. Hvalpe, der er blevet diagnosticeret med JADD har brug for tilførsel af mineralokortikoid og glukokortikoid og hvalpe der også viser andre autoimmune sygdomme, kræver yderlige specifik behandling.
JADD har en autosomal recessiv arv, hvilket betyder, at den berørte hvalp, der får JADD, arver en muteret kopi af genet fra både sin far og mor. Imidlertid har JADD ikke fuld penetration, hvilket betyder, at ikke alle hvalpe med to kopier af mutationen vil udvikle sygdommen. Forskning viser, at ca. 75% af hvalpe med 2 muterede kopier af mutationen for JADD vil udvikle sygdommen.
DNA-test for JADD
Det er muligt at DNA-teste for JADD. DNA-testen kan identificere både de hunde med 2 muterede kopier af genet, de hunde som er bærere af genmutationen samt de hunde der er helt fri for genmutationen.
Testen kan bestilles fra UC Davis her: JADD DNA-test
Forklaring af testresultater for JADD
JADD N/N
Denne hund har 2 normale gener i JADD-regionen. Denne hund vil ikke udvikle sygdommen JADD. Ved avl på en hund med dette resultat, vil der blive overført et normalt gen til afkom, og hunde med dette resultat kan derfor bruges til en hund med ethvert DNA-testresultat uden risiko for at producere hvalpe der vil blive syge med JADD.
JADD N/A
Denne hund har et mutant (unormal) gen i JADD-regionen. Denne hund vil ikke udvikle sygdomme JADD. Ved avl på en hund med dette resultat, kan der blive overført enten et normalt gen eller et unormalt gen til afkom. For at undgå risiko for at producere en hvalp med JADD A/A, bør disse hunde kun indgå i avlkombination med en hund, der er blevet DNA-testet med resultatet JADD N/N.
JADD A/A
Denne hund har to muterede (unormale) gener i JADD-regionen og har 75% chance for at udvikle Addisons sygdom inden den bliver 1 år. Ved avl på en hund med dette resultat, kan der blive overført et unormalt gen til afkom. For at undgå risiko for at producere en hvalp med JADD A/A, bør disse hunde kun indgå i avlkombination med en hund, der er blevet DNA-testet med resultatet JADD N/N. Alle hvalpe efter en sådan kombination vil komme ud med resultatet JADD N/A.
Mere information om JADD
Bannasch-laboratoriet fortsætter sin forskning for at forsøge at bestemme årsagen til den ufuldstændige penetration af JADD. Hvis du har en Nova Scotia Duck Tolling Retriever, der er testet med resultatet JADD A/A, men ikke har udviklet Addison, er forskerne taknemmelige for, hvis du vil bidrage til forskningen. Kontakt Emily Brown på eabrown@ucdavis.edu
Addison
Beskrivelse af sygdommen
Hypoadrenocorticism eller Addisons sygdom opstår, når binyrebarken ikke længere producerer binyrebarkhormon, glukokortikoider (cortisol) og mineralokortikoider (aldosteron), som ofte er forårsaget af en autoimmun nedbrydning af binyrebarken.
Addison ses i mange racer og aldre, og man kan i Tolleren se en større forekomst af Addison på 1,4% i racen sammenlignet med 0,1% for den almindelige hundepopulation (Hughes et al. 2007).
Addison hos Tolleren
Addison ses i mange racer og aldre, og man kan i Tolleren se en større forekomst af Addison på 1,4% i racen sammenlignet med 0,1% for den almindelige hundepopulation (Hughes et al. 2007).
En diagnose bekræftes ved at udføre en ACTH-stimulering (al. Hughes et 2007. Målinger af kalium- og natriumniveauer i blodet hjælper dog også med at lede diagnosen.
Symptomer for Addison
Symptomer kan være lidt diffuse, såsom opkastning, diarré, sløvhed, nedsat appetit. (Hughes et al. 2010) Hunde kan også blive akut syge i en såkaldt Addison-krise. Dette er en akut tilstand, der skal behandles akut hos dyrlægen. Blodcirkulationen i kroppen svigter, da blodets tilbagevenden til hjertet er utilstrækkelig og hjertet slår langsommere.
Denne tilstand opstår på grund af forstyrret elektrolytbalance med forhøjede kaliumniveauer. Hunden kan også vise anfald på grund af lavt blodsukker. Under en ACTH-stimulering måles mængden af serumkortison både før og efter administration af adrenoortikotophormonet, ACTH. Dette hormon dannes naturligt i hypofysen.
Hunde med Addisons sygdom har et lavt baseline-kortisolniveau, og der er ingen stigning i ACTH-stimulering, fordi binyrerne ikke kan producere cortisol. Hunde med Addison har brug for livslang behandling samt kontrol for, hvordan natrium- og kaliumbalancerne i serum ser ud.
Forskning ved Bannasch-laboratoriet har vist, at der hovedsageligt er 2 kategorier af Addisons sygdomme hos Nova Scotia Duck Tolling Retriever. En der dykker op i en ung alder (Juvenile Addison - JADD) og en der dukker op senere i livet (Late onset Addison) Disse to former for Addison hos Nova Scotia Duck Tolling Retriever ser ud til (på nuværende tidspunkt) at have 2 forskellige genetiske etiologier.
Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen DNA-test for Addisons sygdom, som opstår senere i livet (Late anset Addison).