Bestyrelsesmøde d. 26.  marts 2023
Bestyrelsesmøde d. 26. marts 2023

Bestyrelsesmøde d. 26. marts 2023

Bestyrelsen afholdt et onlinemøde søndag den 26. marts. Der var mange ting at tale om. Der kommer et referat i løbet af de næste par uger, men vi kan kort fortælle, at Lars Møller fortalte, at det stadig er muligt at melde sig til klubudstillingerne ifm. European Dog Show og dualspor. Så få endelig meldt jeres fine hunde til. Udstillingsudvalget havde også kikket ind i udstillinger i 2024. Disse skal nu koordineres med Jagtudvalget og Sporudvalget, så vi ikke kommer til at spænde ben for hinandens arrangementer.

Da der har været feedback fra medlemmer om, at de savner noget social ifm. dualspor og dualjagt, er det planen, at vi i 2024 vil lægge begge arrangementer i den samme weekend. Det betyder, at der om lørdagen vil være både sporprøver og jagtprøver, mens søndagen bliver dedikeret til udstilling. Og så vil det jo være nærliggende at prøve at arrangere noget fælles lørdag aften. Men mere om det senere.

Sundhedsudvalget arbejder på nogle artikler til hjemmesiden – bl.a. en artikel om køb af hvalp samt en artikel om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man gerne vil have, at ens hund skal indgå i avlen.

Tollerdays-udvalget har fået en del tilkendegivelser fra medlemmer, der gerne vil deltage i de workshops, der bliver afholdt om fredagen. Vi sendte en mail ud til alle medlemmer for en lille uges tid siden. Hvis du ikke har modtaget den, så skriv til lis@wildmountain.dk, så sørger jeg for, at du får mailen. Og du må også meget gerne skrive til Tollerdays-udvalget, hvis du har planer om at deltage i de udbudte workshops. Udover workshops vil der være lidt konkurrencer. Der har været talt om apportering på tid, og måske også en kastekonkurrence for hundeførerne.

Vi fik snakket lidt om klubbens sponsorer og fik faktisk nedsat en sponsorudvalg med Lars Møller og Søren Holmgård Knudsen. De skal prøve at få overordnet styr på klubbens sponsorer og måske finde nogle flere. Hvis du har en god idé til en sponsor, som måske kunne tænke sig at have en annonce i Tollerbladet eller give lidt sponsorgaver til en prøve eller udstilling, så skriv endelig til bestyrelsen@tollerklubben.dk.

Vores spritnye redaktører af Tollerbladet arbejder hårdt på at få næste nummer sendt ud. De har allerede modtaget en del artikler, som kommer med i næste blad. Hvis du har lyst til at skrive en artikel og/eller gerne vil have et billede af din toller i bladet, så skal du endelig bare sende det til dem. Deadline til det kommende blad er i denne uge, så der bliver måske lidt snert. Men du er velkommen til at sende noget senere.

Vi talte også lidt om vores to Facebook-grupper. Den gamle gruppe, der hedder ”Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub” er primært en gruppe, som bestyrelsen bruger til information til medlemmerne. Den nye gruppe, som vi oprettede for nylig – ”Tollerklubben” – er tænkt som et sted, hvor også I medlemmer kan lægge noget op. Hvis der er noget, I gerne vil have svar på, eller hvis I har lyst til at skabe en debat (med en god tone), så skal I ikke holde jer tilbage. Vi vil gerne høre, hvad I går og tænker på mht. racen og klubben.

Dette var nogle af de ting, vi fik talt om. Referatet vil være mere uddybende, og vi skal nok give besked, når det ligger klar på hjemmesiden.

På bestyrelsens vegne

Lis Kudsk

Ved fortsat brug af denne side acceptere du brug af cookies samt sidens Privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close