Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub
Dual Workingtest

Dual Workingtest

Dualvinder workingtest/udstilling (DUALTWTxx)

Hvad er en dualtitel:

Dualtitlen i workingtest-regi er gældende fra 1. januar 2024 og er en officiel titel. ​Det vil sige, at den kommer til at fremgå af hundens stambog. Titlen er indført for at opmuntre til at fastholde både racens udseende ift. standarden samt dens jagtlige egenskaber.  

Hvem kan deltage:

Alle danskregistrerede hunde af racen Nova Scotia Duck Tolling Retriever kan deltage i konkurrencen om denne titel.  

Ejer og fører skal være medlem af Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub.

Hvordan deltager man:

For at deltage ​i konkurrencen om titlen, skal hunden tilmeldes både tollerworkingtest ​og udstilling ​i den pågældende weekend. Deltagelse i tollerjagtprøve eller tollerbrugsprøve giver ikke afgang til at konkurrere om titlen.

Pointsystem:

Vinderen findes efter følgende pointsystem (her). Der kæmpes om én titel på tværs af klasserne (begynder, åben og elite).

Ved pointlighed, er det hunden, der har klaret sig bedst på workingtesten, der vinder. Såfremt, der er pointlighed på workingtestdelen – kan forekomme ved 2. præmier - er det hunden med bedste tolling, ​vurderet af dommeren, ​der vinder.  

Hvad vinder man:

Vinderen af dualtitlen får foruden en registreret titel en vandrepokal og en stor roset. Når vandrepokalen afleveres ifm. det følgende års dualarrangement, vil man i stedet ​modtage en 3D-gravering i glas med vinderhundens portræt, navn og titler indgraveret. ​Ejer skal selv registrere titlen ved DKK..

Ved fortsat brug af denne side acceptere du brug af cookies samt sidens Privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close