Nu er der mulighed for at deltage i et introforløb på den genindførte Tollerbrugsprøve (TBP), som er adgangsgivende til Tollerklubbens jagtprøvesystem. Forløbet er for fører, der aldrig har deltaget i en tollerjagtprøve, men som har lyst til at blive introduceret til denne træningsform og jagtprøvesystemet.
Der er 10 pladser for fører med hund. Først til mølle princippet.
Følgende krav stilles til dig og din hund – basislydighed skal nogenlunde være på plads, da det kun er et kort forløb på 2 gange;
- kunne gå i line samt gå fri ved fod
- apportere land og vand, der benyttes 500g dummys. Der vil forekomme skud (startpistol) i forbindelse med kast af dummy.
- afdækning og indkald
Tollingen viser vi, hvis fører ikke har prøvet det før, og så prøver du det af.
Vi tager udgangspunkt i tollerbrugsprøvereglementet, som vi forventer, at du har sat dig ind i, inden forløbet starter.
https://tollerklubben.dk/sdm_downloads/brugsproevereglement/
Mellem træningsgangene forventes det, at du og din hund træner de forskellige momenter, så du føler dig tryg til prøve-prøven. Det kan gøres på lufteturen eller i haven, bare et moment ad gangen. Der er jo god tid til at træne i påsken. Måske finder du en ny træningsmakker blandt deltagerne.
Tid:
2. april kl. 13 -17 gennemgang/træne de enkelte momenter i mindre grupper
8. maj kl. 13 -17 laver vi en prøve-prøve, hvor du og hunden får lov til at gennemprøve en TBP, stoppe op – spørge, prøve momentet igen m.m.
26. juni vil der så være mulighed for at deltage i en officiel prøve med Hanne Sølvkjær som dommer.
Tilmeldingen vil ske via www.hundeweb.dk. Det vil primært være for dem, der har deltaget i vores forløb.
Sted:
Kongskilde ved Sorø
Pris :
175 kr. for de to træningsgange som betales ved mobilepay
250 kr. for officiel TBP – betales gennem tilmelding på Hundeweb
Tilmelding skal ske til Dorthe Vedel gefiontollers@gmail.com, her får du så telefonnummer til mobilepay. Har man betalt er man tilmeldt – bindende.
Derefter får du en mere detaljeret plan for dagene samt et lille spørgeskema.
Husk at prioritere datoerne, da det er ærgerligt hvis en anden ville med og holdet er fyldt.
Med de bedste tollerhilsner
Solveig, Jette, Sif, Birgitta & Dorthe 🐾
Se video på en tollerbrugsprøve