Her går jeg tur med min toller – Skodsborg- Skov og strand – 2942 Skodsborg
Søndag 8. november 2026 14:30 Skodsborg- Skov og strand
Mødested: Struckmannparken. P-pladser enten langs Struckmannparken, langs Strandvejen eller på hjørnet af Enrumvej. Google maps koordinater: https://maps.app.goo.gl/rBnWTw4crmwnepHP9
Turen i hundeskoven bag høje Skodsborg, snortur omkring Vedbæk Kirke, og en dejlig strandtur retur bliver ført af Bent, da Mette er optaget.
Guide på turen: Bent M Pedersen ingen kontakt på dagen
Her går jeg tur med min toller er altid den anden søndag i måneden klokken 14:30. Turene foregår i den nordøstlige del af Sjælland, og er ture fortrinsvis til skov og strand, hvor vi kan have vores hunde løse. Turene arrangeres af tollerejere (eller venner), som præsenterer en tur og et sted for de tollere og venner, der møder op. Tilmelding er ikke nødvendig, men har du meldt din ankomst, finder vi også ud af at vente lidt.
Klubben er ikke ansvarlig for turene, men er behjælpelig med annoncering i kalenderen på hjemmesiden.
Da vi har brug for variation og aflastning er det en af tankerne bag turene at også andre deltagere tager lederskabet ind i mellem, så har du et sted du vil præsentere(være guide for) kan du kontakte Mette Risum (Mette.Risum@gmail.com). Til brug for annonceringen har jeg brug for: hvilken dato (måned) der ønskes, det mødested der skal anvendes og person med kontaktnummer der er ansvarlig. Vi planlægger gerne et kvartal i forvejen. Mette benytter sig også af Facebook til både kontakt og arrangementsannoncering.
Du må også gerne byde ind med at overtage en allerede arrangeret tur/mødested.
