Tollerklubben søger en ny hvalpeanviser
Tollerklubben søger en ny hvalpeanviser

Tollerklubben søger en ny hvalpeanviser

Tollerklubben søger ny hvalpeanviser

Ea, som har været en fantastisk hvalpeanviser i mange år, har valgt at trække sig tilbage, og vi
søger derfor en ny person, som brænder for og har lysten til at være i dialog med hvalpekøbere og
opdrættere.


På klubbens hjemmeside står der, at Hvalpeanvisningens fornemste opgave er, at vejlede måske
kommende hvalpekøbere om hvilken ”størrelse” tolleren egentlig er, samt at henvise dem til
mulige opdrættere
samt En anden hovedopgave er at vedligeholde tollerklubbens hvalpeliste,
hanhundeliste samt opdrætterliste. Dette gøres i tæt samarbejde med klubbens webmaster.

Lidt om jobbet

Det er på mange måder lidt intetsigende, og vi har derfor bedt Ea fortælle lidt om ”jobbet”. Hun
skriver:
”Helt konkret modtager jeg årligt ca. 150-175 henvendelser fra interesserede hvalpekøbere, som
alle besvares på enten mail eller uddybende på telefon, hvis der er behov for det.
P.t. er vi i den heldige situation, at der er op til flere kuld, jeg kan henvise til. Men oftest er der intet
at henvise til, og i de situationer vejleder jeg i, hvordan de potentielle hvalpekøbere selv kan finde
og opsøge opdrætterne for at høre om deres fremtidige planer og evt. blive skrevet på deres
venteliste. Da ikke alle opdrættere ønsker at stå på de officielle lister, har jeg efter tilladelse fra
flere opdrættere udarbejdet min egen personlige liste over yderligere opdrættere, som jeg som et
supplement også sender til hvalpekøberne. Denne liste kan jeg desværre ikke umiddelbart
overdrage til min efterfølger, da jeg har personlig accept fra hver enkelt opdrætter.
I mine skriftlige svar henviser jeg desuden via link til relevante sider på hjemmesiden, som fortæller
mere om, hvad tolleren er for en størrelse og hvilke behov, den har for ikke mindst mental
aktivering. Det skyldes, at det mere er reglen end undtagelsen, at de interesserede hvalpekøbere
oplyser, at de gerne vil have en toller, fordi de ”er aktive med gå- og løbeture i naturen”. Men de er
sjældent opmærksomme på, at fysisk motion ikke altid er tilstrækkeligt for en toller
.”

Optagelse på hvalpeliste, opdrætter- og hanhundeliste

Jeg tjekker samtlige oplysninger, når jeg får en anmodning om optagelse på en af listerne. Det er
for eksempel oplysninger om sundhed, opfyldelse af avlsrestriktioner, ejers medlemskab af klubben
mv. Hvis der er mangler, fejl eller uklarheder, har jeg den direkte kontakt med ejeren. Når alt er,
som det skal være, videresender jeg til webmaster, som derefter opdaterer hjemmesiden. I
parentes bemærket har webmaster og jeg på det seneste oplevet, at der er stor uklarhed om
oplysninger om DNA-tests, og derfor har hun tilbudt at hjælpe mig med at tjekke den del, da min
viden er begrænset.


Som det kan læses af Eas beskrivelse, ligger der en del arbejde i at være hvalpeanviser, og man
skal have lyst til dialogen med specielt potentielle hvalpekøbere.


Bestyrelsen er meget åben for nye ideer, så hvis du tænker, at ting kan gøres på en anden måde,
eller du har ideer til nye tiltag, så skal du ikke holde dig tilbage.


Som Ea skriver, så kommer du til at arbejde tæt sammen med klubbens webmaster, Helle Lund
Pedersen. Og bestyrelsen står naturligvis også altid klar til at sparre og hjælpe.

Tænker du, at dette er jobbet for dig, så send os en mail på bestyrelsen@tollerklubben.dk.

Ved fortsat brug af denne side acceptere du brug af cookies samt sidens Privatlivspolitik. Læs mere

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close