Tanker om avl
Går du og drømmer om at avle på din toller? Så kan du finde mere information her omkring hvilke test der er et krav og hvilke der er anbefaling.
Her finder du informationer om sundhedsundersøgelser, der skal/kan udføres på racen, kendte sygdomme, og hvordan du får din hund testet, og hvilke overvejelser der skal tages i betragtning, når du vil bruge din hund i avl.
I henhold til både DKK's etiske grundlæggende regler for avl og DKK's avlskrav, bør der kun opdrættes på klinisk sunde hunde.
Hvis min hund skal indgå i avl
Det er i racens interesse at så mange individer som muligt indgår i avlen for at have en høj diversitet i den genpol, der arbejdes med. Selv to helsøskende vil bidrage med noget forskelligt og det er til mere gaven for racen, at f.eks. 2 hanhunde fra samme kuld laver 2 kuld hver, end at den ene laver 4 kuld og den anden 0. Det betyder, at vi faktisk gerne så, at langt flere hanhunde og tæver indgik i avlen i Danmark.
Avl handler ikke om at lave søde hundehvalpe. Avl handler om at forsøge at forbedre racen. Det betyder også, at man bliver nødt til at kigge kritisk på ens hund og vurdere om man tror, at den kan være med til at forbedre racen. Vi har alle sammen verdens bedste hund, men det betyder ikke nødvendigvis at den er racetypisk og det bør den på alle måder være, hvis den skal indgå i avlen.
Men hvad skal der egentlig til, for at ens hund kan indgå i avlen? Nedenfor har vi prøvet at beskrive de krav og anbefalinger, der er og hvordan man kan opfylde dem. Vi har også prøvet at beskrive nogle af de tanker man bør gøre sig inden man beslutter om ens hund skal indgå i avlen.
Der er følgende krav, der SKAL opfyldes for at der kan komme stambog på hvalpene:
- Hunden skal være HD fotograferet efter den er fyldt 1 år og resultatet skal være registreret hos DKK. Bemærk, at der skal købes rekvisition inden fotograferingen foretages.
- Hunden skal være AD fotograferet efter den er fyldt 1 år og resultatet skal være registreret hos DKK. Bemærk, at der skal købes rekvisition inden fotograferingen foretages.
- Hunden skal have foretaget en øjenlysning efter den er fyldt et år. Hvis hunden bruges i avl efter, den er fyldt 5 år, skal der foretages en ny øjenlysning, hvis den har været øjenlyst tidligere. Resultatet skal være registreret hos DKK og også her skal der købes rekvisition inden undersøgelsen foretages.
Og så er der faktisk ikke flere krav!
Men der er også nogle etiske retningslinjer...
Der er i bund og grund heller ikke de store krav til, hvad resultaterne af undersøgelserne skal være, men man bør kun avle på sunde hunde. Og hvornår er ens hund så sund i denne sammenhæng? Ja det afhænger jo af øjnene, der ser.
Her foreskriver klubbens etiske retningslinjer, at der kun bør avles på hunde med HD-status A og B og AD-status 0 og 1 og der bør ikke fordobles på en øjensygdom.
DKK har knapt så strenge krav, men det man skal tænke på er, at de sundhedsproblemer man evt. har, giver man med stor sandsynlighed videre og der er jo ikke meget idé i at lave hvalpe, der potentielt set kan få et smertefuldt liv.
Der skal ikke avles på hunde, der diagnosticeret med en autoimmun sygdom og der bør heller ikke avles på hunde, hvor der måske ikke er stillet en endelig diagnose, men hvor hunden skranter eller har været igennem et længerevarende, uforklarligt forløb.
Yderlige forskriver klubbens etiske retningslinjer, at en af avlspartnerne skal være fri for PRA enten via af forældre eller via gentest. Resultatet bør være registreret i DKK, men erfaringer siger også, at det ikke altid er lige let, slet ikke hvis man bruger en udenlandsk hanhund. Vigtigt er det dog, at den ene part i en parring er fri for PRA.
Endelig forskriver de etiske retningslinjer, at hunden skal være udstillet på en anerkendt (=officiel) udstilling eller eksteriørbedømt og som minimum have opnået bedømmelse ”Very good”.
Og hvorfor så det? I bund og grund er det en hjælp til at se og forstå hundens konstruktionsmæssige forcer og fejl. Igen, vi syntes alle, at vi har den perfekte hund, men hvad siger en, der har forstand på at kigge på det? Det dommeren gør, er at måle hunden op imod den standard, der er for racen og derudfra kommer bedømmelsen. Dette er en langt mere objektiv bedømmelse end den vi selv kan lave af vores hund og mange syntes også det er svært at læse og forstå racestandarden
Brug gentests til at undgå sygdomme
Så har vi været igennem kravene og de etiske anbefalinger, men vi vil her gerne komme med en opfordring til at få lavet yderligere gentests. Der bliver hele tiden udviklet ny tests og man skal selvfølgelig forholde sig kritisk til dem, men flere af de tests vi har, er faktisk udviklet på baggrund af nogle hvalpekuld, hvor der har været flere alvorligt syge eller døde hvalpe. Vi er så heldige, at vi har flere genetiker rundt om i verden, der har Tollere og de gør et kæmpe arbejde, når disse syge kuld bliver lavet, således at andre i fremtiden kan slippe for at skulle det samme igennem.
Ved UC Davis i USA er der udviklet det, der kaldes et Tollerpanel. Her får man testet for langt de fleste af de sygdomme, der er relevante for racen. Der findes forklaring på disse tests under ”Sundhed & Adfærd”. Man kan også bruge andre laboratorier (fx Laboklin, som flere dyrlæger nok kender), men fordelen ved at få lavet testen hos UC Davis er, at de opbevarer det fremsendte genmateriale og når der så kommer ny tests, kan man bestille dem uden at der skal fremsendes nyt genmateriale. Samtidig hjælper vi også os selv og racen ved at give genetikerne så meget materiale som muligt at arbejde med.
Husk den mentale sundhed og arbejdsegenskaberne
Det var den fysiske sundhed og eksteriøret, men hvad med den mentale sundhed? Her er det knapt så let at give nogle faste retningslinjer, men det man skal være opmærksom på og ærlig omkring er, om hunden faktisk er velfungerende. Det er almindelig kendt – også blandt fagpersoner – at Tolleren ofte står lidt (for) højt i stress. Det kan komme til udtryk på mange måder, også nogen uheldige. Noget af det man kan kigge på er, om hunden kan omgås andre hunde på fornuftig vis? Om den er tryg i hverdagen? Om den er god til mennesker af alle slags, incl. børn. Om den er trænbar og samarbejdende? Om den har ressourceforsvar? Nogen af disse ting er selvfølgelig også præget af den opvækst hunden har haft og den hverdag den lever i, men grundlæggende er mange af tingene genetisk baseret og dermed arvelige.
Arbejdsegenskaber bliver vi også nødt til at berøre, for uanset det kun er en lille del af Tollerne i Danmark, der bruges til jagt og jagtrelaterede prøver, så er det vigtigt at bevare de jagtlige egenskaber. Dels er der nogle forventninger til en race, der hedder ”Retriever” til efternavn, dels opstår der ofte, nogle mentale og adfærdsmæssige brister, når de egenskaber, en race oprindelig er lavet med forsvinder. Og det handler ikke om din hund, kan samle en and op, men det handler om, om den har lyst til at apportere (retrieve) – altså hente og bringe - på land og vand og om den har lyst og vilje til at samarbejde.
Søg viden og sparring hos andre opdrættere
Nu er din hund så klar til avl og her kan det være en fordel at alliere dig med en mentor, der kan hjælpe dig i processen. Det kan være din opdrætter eller en anden opdrætter, du har tillid til. Det kan også være en opdrætter af en anden race. Det du har brug for, er en at spørge og en og dele dine tanker med, og måske få en anden vinkel på dem. En der kan hjælpe dig med at være objektiv i bedømmelsen af eventuelle avlspartnere. En at dele glæder med, men også en, du kan læne dig op ad, hvis tingene ikke går godt. At have en mentor, især når man er ny, er en kæmpe hjælp.
Følg hvalpene og vurder din avl
Og uanset om du er tæve- eller hanhundeejer, så slutter arbejdet ikke, når tæven er parret, hvalpene født eller rejst hjemmefra. For vi skal tilbage til starten: Avl handler om at forbedre racen! Og lykkedes det så? Blev der noget fornuftigt ud af den kombination, man lavede? En tommelfingerregel siger, at i et kuld af normal størrelse (5-6 hvalpe) skal der være 2 hvalpe, der er bedre end ens udgangspunkt. Hvor mange parametre, man bedømmer på er ikke defineret, men det er klart, at jo flere parametre, man vælger, jo sværere bliver det. Men som minimum bør man vurdere på eksteriør og sundhed (fysisk og mental). Og det gør man jo ikke lige, når hvalpene er 8 uger, så det er vigtigt, at man bliver ved med at følge de hvalpe, man har været med til at sætte i verden. Sygdomme opstår typisk også senere i livet og det er vigtigt at både tæve- og hanhundeejer får besked om dem. Og der er ingen skam i at lave syge hvalpe/hunde, for uanset hvor meget vi tester og hvor godt vi forbereder os, så sker det. Det der er vigtigt er, at vi er åbne om det, så vi (måske) kan forhindre, at det sker igen
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Tollerklubbens sundhedsudvalg. Vi siger ikke go eller no-go for specifikke hunde, men vi kan bruges til at sparre med og være behjælpelige med at finde hoved og hale i sundhedsoplysninger.
Hvad skal der til for at hvalpene kan få en DKK stambog
Avlsrestriktionerne er de minimumskrav som avlshunde SKAL opfylde for at hvalpene kan få DKK-stambog. Når avlsrestriktionerne er opfyldt får hvalpene en såkaldt basis stambog.
Avlsanbefalingerne er yderligere anbefalinger, som ikke behøver at være opfyldt for at hvalpene kan få en stambog, men som man anbefaler er i orden før parring. Når både avlsrestriktioner og avlsanbefalinger er opfyldt får hvalpene en såkaldt Basis plus stambog.
HUSK at alle undersøgelser skal være foretaget og registreret INDEN parring.
Avlsrestriktioner
En avlsrestiktion betyder, at hunde af visse racer skal opfylde bestemte betingelser for at kunne anvendes i avl. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt – både for hanhundens og for tævehundens vedkommende, kan hvalpene ikke få stambøger.
Nogle af restriktionerne drejer sig om, at hundene skal være undersøgt for arvelige lidelser. En anden restriktion består i, at hundene i en del racer skal opfylde et såkaldt præmieringskrav (for at sikre, at hunden m.h.t. udseende er en god repræsentant for sin race).
En evt. avlsrestriktion skal være opfyldt inden parring af hundene. Avlsrestriktionerne kan ses her.
HD-krav
Hvalpe kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
Kan røntgenfotograferes fra hunden er 12 måneder.
Husk der skal købes rekvisition hos DKK inden undersøgelse hos dyrlæge - vejledning til bestilling af rekvisition findes her.
AD-krav
Hvalpe kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK.
En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0)
Kan røntgenfotograferes fra hunden er 12 måneder.
Husk der skal købes rekvisition hos DKK inden undersøgelse hos dyrlæge - vejledning til bestilling af rekvisition findes her.
Øjenlysning
Begge forældre skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. Forældredyr, der anvendes i avl efter de er fyldt 5 år, skal være øjenundersøgt igen inden parring. Er hunden øjenundersøgt indenfor de sidste 12 måneder før 5 års dagen, er dette dog tilstrækkeligt.
Læs mere om øjenlysning her.
Læs mere om øjensygdomme på Øjendyrlægernes side her.
Husk der skal købes rekvisition hos DKK inden undersøgelse hos dyrlæge - vejledning til bestilling af rekvisition findes her.
Øvrige krav
Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
Det kan gøres ved at din hund bliver udstillet på en officiel udstilling, eller du kan få en dyrlægeattest.
Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler som kan ses her.
Avlsanbefalinger
For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Nova Scotia Duck Tolling Klub’s og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:
- Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK.
- Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK
- Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom i DKK.
- Mindst et af forældredyrene skal være registreret genetisk fri for prcd/PRA i DKK.
Husk der skal købes rekvisition hos DKK inden undersøgelse hos dyrlæge - Kan findes her. - Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
Etiske retningslinjer
Etiske retningslinjer for Dansk Nova Scotia Duck Tolling Retriever Klub gældende fra 06.07.2013.
Ud over de til enhver tid gældende avlsrestriktioner og avlsanbefalinger, har klubben følgende etiske anbefalinger:
- Hanhunden kan bruges i avl fra han er 18 måneder mens en tæve bør være mindst 24 måneder.
- Efter to kuld hvalpe bør der både for han og tæves vedkommende være en pause på mindst 1 år, før de atter anvendes i avl, således at der er mulighed for at vurdere afkommet.
- En tæve bør senest parres første gang i dens 4. leveår.
- Tæver bør ikke anvendes i avl, når de er fyldt 8 år.
- En avlshund bør ikke være far/mor til mere end det antal hvalpe i sin levetid, der svarer til enhver tid gældende matadoravlsgrænse.
- Det bør undgås at bruge samme kombination af han og tæve mere end én gang, medmindre den første parring giver 3 hunde eller mindre.
- Hunde, der er diagnosticeret med en autoimmun sygdom, som f.eks. Immun Medieret Reumatoid Sygdom (IMRD), Steroid Responsiv Meningitis Artritis (SRMA) (tidligere kaldet “tollersyge”), Systemisk Lupus Erythematosus (SLE), Addison, samt for lavt stofskifte (hypothyroidisme) bør ikke anvendes i avlen. Ved brug af udenlandsk hanhund kan tilsvarende sundhedsoplysninger være anderledes, så derfor kan der forekomme afvigelser der vil blive forsøgt kontrolleret.
- Hvis der i et kuld er hvalpe der er diagnosticeret med en autoimmun sygdom, som f.eks. Immun Medieret Reumatoid Sygdom (IMRD), Steroid Responsiv Meningitis Artritis (SRMA) (tidligere kaldet “tollersyge”), Systemisk Lupus Erythematosus (SLE), Addison samt for lavt stofskifte (hypothyroidisme) bør en kombination af samme tæve og han ikke finde sted.
Der henvises desuden til DKKs etiske anbefalinger kan ses her
Gentests
Herunder kan du se de gentest, som man kan få taget inden man bruger sin hund i avl.
prcd-PRA
PRA henviser til en gruppe sygdomme, der får øjenhinden til at degenerere langsomt over tid. Resultatet er faldende syn og eventuel blindhed. "prcd" står for "progressive rod-cone degeneration", som i øjeblikket er den eneste type PRA, der er kendt i tollere.
"Progressive rod-cone degeneration", eller PRA-prcd er en form for progressiv retinalatrofi (PRA), hvor cellerne i hundens nethinde degenererer og dør.
PRA for hunde svarer til retinitis pigmentosa hos mennesker. De fleste berørte hunde viser ikke tegn på synstab før 3-5 år. Fuldstændig blindhed kan forekomme hos ældre hunde. Progressiv rod-cone degeneration er en form for PRA, der vides at påvirke over 40 forskellige racer.
Nethinden er en membran placeret bag på øjet, der indeholder to typer fotoreceptorceller. Disse celler tager lys, der kommer ind i øjnene, og sender det tilbage til hjernen som elektriske impulser. Disse impulser fortolkes af hjernen for at "skabe" billeder. Hos hunde, der lider af PRA-prcd, begynder fotoceptorerne at degenerere og forårsager manglende evne til at fortolke ændringer i lys. Dette resulterer i et synstab. Stangceller, der normalt fungerer under dårlige lysforhold eller om natten, begynder degenerere først. Dette fører til natblindhed. Keglecellerne, der normalt fungerer under stærkt lys eller dagtimeforhold, forringes derefter. Dette fører ofte til fuldstændig blindhed over en periode.
PRA-prcd nedarves som en autosomal recessiv lidelse. En hund skal have to kopier af det muterede gen for at blive påvirket af PRA. En hund kan have en kopi af mutationen og vil ikke opleve nogen symptomer på sygdommen. Hunde med en kopi af mutationen er kendt som bærere, hvilket betyder at de ikke kan overføre mutationen til deres afkom. Hvis de opdrættes med en anden bærer, er der en 25% chance for, at afkommene kan arve en kopi af det muterede gen fra hver forælder og blive påvirket af sygdommen.
Fri/A:
Denne hund har testet normal/fri for det muterede gen der forårsager PRA. Denne hund vil aldrig udvikle PRA. Den kan kun overføre et normalt gen til afkom, og hunde med dette resultat kan anvendes til avl på en hund med ethvert DNA-testresultat uden risiko for at producere berørte/C afkom.
Bærer/B:
Denne hund er testet som bærer af det muterede gen der forårsager PRA. Bæreindivider er klinisk normale og vil ikke udvikle PRA. Den kan overføre enten et normalt gen eller et muteret/påvirket gen til potentielle afkom. For at undgå risiko for at producere en berørt hvalp, bør disse hunde kun anvendes i avl i kombination med en hund, der er testet fri/A for at undgå at producere berørte/C afkom.
Berørt/C:
Denne hund har 2 muterede kopier af det muterede gen der forårsager PRA, og vil udvikle PRA. Den kan kun overføre et muteret/påvirket gen til potentielle afkom. For at undgå risiko for at producere en berørt hvalp, bør disse hunde kun anvendes i avl i kombination med en hund, der er testet fri/A for at undgå at producere berørte/C afkom. Alle afkom af en sådan kombination vil blive Bærer/B.
Laboklin og UC Davis udfører DNA-test af PRA.
Genmaterialet skal udtrækkes af en dyrlæge, hvis resultatet skal registreres hos DKK.
Der skal købes rekvisition fra DKK, som medbringes til dyrlægen. Den kan fås her
CDMC (Cerebellar Degeneration – Myositis Complex)
Skrevet af Sundhed- og adfærdsudvalget – Christine Nørskov Sørensen med hjælp fra Louise Nørskov Sørensen
Der er blevet fundet en ny genetisk betinget sygdom i et studie. Sygdommen hedder Cerebellar Degeneration – Myositis Complex, forkortet som CDMC.
I begyndelsen af studiet havde forskerne kun adgang til en berørt hvalp fra et kuld, hvor de øvrige hvalpe fra kuldet ikke viste tegn på sygdom, men undervejs i studiet blev forskerne opmærksomme på, at der var et andet kuld, hvor tre hvalpe viste fysiske tegn på også at have CDMC. Ud over prøver fra disse kuld, blev studiet gennemført med prøver fra i alt 563 tollere.
Symptomerne hos hvalpene var en kluntende og ukoordinerede bevægelser, samt problemer med balancen. Desuden blev der observeret at hvalpenes bevægelser omkring bækkenet blev overdrevet i forhold til et normalt bevægelsesmønster.
En hvalp havde også ufrivillig rysten med hovedet.
Efter en måned viste to hvalpe en tydelig generel neuromuskulær svaghed, karakteriseret ved intolerance overfor motion, hvalpene kunne kollapse, blive stive i deres gang og bevæge sig med ”kaninhop”.
De neurologiske symptomer hos hvalpene blev observeret i alderen fra 10 uger til 6 måneder.
Blodprøver viste et forhøjet niveau af kreatinkinase hos alle hvalpene. Kreatinkinase er et enzym, der findes inden i cellerne især i muskelvæv, tarm og hjerne. Dette hjælper med at levere energi til cellerne til fx sammentrækning af muskler.
På baggrund af studies resultater er der blevet udviklet en ny DNA-test, som kan vise om en hund enten er ’Clear’, ’Carrier’ eller ’Affected’ af gen-mutationen for CDMC.
Testen kan bestilles hos Laboklin, enten som enkeltstående test eller som en del af hele Tollerpanelet:
Mulige resultater af DNA-testen er:
Clear – Genotype N/N
Hunden har ingen kopier af CDMC gen-mutationen. Det er meget usandsynligt, at hunden vil udvikle CDMC. Hunden vil ikke give nogen kopi CDMC gen-mutationen videre til sit afkom.
Carrier – Genotype N/CDMC
Hunden har en kopi af CDMC gen-mutationen. Det er meget usandsynligt, at hunden vil udvikle CDMC, men da hunden er bærer af et muteret gen, kan den give genet videre til sit afkom med sandsynlighed på 50%.
En bærer af CDMC gen-mutationen bør kun parres med en hund med status Clear. Se statistisk fordelingen i skemaet længere nede afhængig af avlspartners status.
Affected - Genotype CDMC/CDMC
Hunden har to kopier af CDMC gen-mutationen, og vil derfor give et muteret gen videre til alle dens afkom. Det er sandsynligt at hunden vil udvikle CDMC.
En ’Affected’ hund bør kun parres med en hund med status Clear. Se statistisk fordelingen i skemaet længere nede afhængig af avlspartners status.
CDMC resultater på afkom ud fra forældrenes status:
| Tæve/Hanhund | Hanhund status: N/N |
Hanhund status: N/CDMC |
Hanhund status: CDMC/CDMC |
| Tæve status: N/N |
100% af afkommet vil være N/N | 50% af afkommet vil være N/N 50% af afkommet vil være N/CDMC |
100% af afkommet vil være N/CDMC |
| Tæve status: N/CDMC |
50% af afkommet vil være N/N 50% af afkommet vil være N/CDMC |
25% af afkommet vil være N/N 50% af afkommet vil være N/CDMC 25% af afkommet vil være CDMC/CDMC |
50% af afkommet vil være N/ CDMC 50% af afkommet vil være CDMC/CDMC |
| Tæve status: CDMC/CDMC |
100% af afkommet vil være N/CDMC | 50% af afkommet vil være N/CDMC 50% af afkommet vil være CDMC/CDMC |
100% af afkommet vil være CDMC/CDMC |
Kilder:
CLAM (Cardiac Laminopathy) - Hjertesygdom hos tolleren
CLAM er forkortelsen for Cardiac Laminopathy. CLAM er en såkaldt dilateret kardiomyopati-sygdom (DCM), som gør, at hjertemuskulaturen bliver slap og hjertet bliver forstørret. Dette påvirker hjertets pumpefunktion, som bliver dårligere og ender med, at hunden dør af hjertesvigt.
Typiske symptomer på DCM vil være dårlig kondition. Hunden bliver hurtigere træt, end den plejer ved leg eller anden form for motion. Trætheden forværres med tiden, og hunden kan udvikle hoste og åndenød og vil typisk begynde at tabe sig.
Hunde, som er affected med CLAM, dør ofte inden for det første leveår. Der er på nuværende tidspunkt ingen behandling mod CLAM.
I et studie på US Davis i USA er der blevet udviklet en DNA test, hvor det er muligt at test tolleren for at finde ud af om hunden enten er fri (N/N) for denne variant af CLAM, er bærer (N/CLAM) af den eller er affected (CLAM/CLAM) med CLAM.
Det vurderes, at det kun er hunde, som er affected (CLAM/CLAM), som vil udvikle sygdomme og forventeligt dø af den.
Mulige resultater af DNA-testen er:
Clear – Genotype N/N
Hunden har ingen kopier af CLAM gen-mutationen. Det er ikke forventeligt, at hunden vil udvikle CLAM. Hunden vil ikke give nogen kopi af denne variant af CLAM gen-mutationen videre til sit afkom.
Carrier – Genotype N/CLAM
Hunden har en kopi af CLAM gen-mutationen. Da hunden er bærer af et muteret gen af denne variant af CLAM, kan den give genet videre til sit afkom med sandsynlighed på 50%.
En bærer af CLAM gen-mutationen bør kun parres med en hund med status Clear (N/N). Se statistisk fordelingen i skemaet længere nede afhængig af avlspartners status.
Affected - Genotype CLAM/CLAM
Hunden har to kopier af denne variant af CLAM gen-mutationen, og vil derfor udvikle Cardiac Laminopathy (CLAM), som med stor sandsynlighed vil ende med, at hunden dør af dette.
CLAM resultater på afkom afhængig af forældrenes status:
| Tæve/Hanhund | Hanhund status: N/N |
Hanhund status: N/CLAM |
Hanhund status: CLAM/CLAM (sandsynligheden for at hunden lever længe nok til, at den kan indgå i avlen er ikke særlig stor) |
| Tæve status: N/N |
100% af afkommet vil være N/N | 50% af afkommet vil være N/N 50% af afkommet vil være N/CLAM |
100% af afkommet vil være N/CLAM |
| Tæve status: N/CLAM |
50% af afkommet vil være N/N 50% af afkommet vil være N/CLAM |
25% af afkommet vil være N/N 50% af afkommet vil være N/CLAM 25% af afkommet vil være CLAM/CLAM |
50% af afkommet vil være N/CLAM 50% af afkommet vil være CLAM/CLAM |
| Tæve status: CLAM/CLAM (sandsynlig-heden for at hunden lever længe nok til, at den kan indgå i avlen er ikke særlig stor) |
100% af afkommet vil være N/CLAM | 50% af afkommet vil være N/CLAM 50% af afkommet vil være CLAM/CLAM |
100% af afkommet vil være CLAM/CLAM |
Test kan bestilles på:
Kilder:
DE (Degenerativ Encefalopati)
DE er en neurodegenerativ sygdom hos Tolleren. Sygdommen kaldes degenerativ encefalopati med søvnforstyrrelser og kaudatnekrose eller simpelthen kort sagt degenerativ encefalopati (DE).
Udtrykket encefalopati kommer fra de græske ord encephalo- (hjernen) og pathy (sygdom) og henviser til en lidelse i hjernen. I denne encefalopati er der degeneration af en region i hjernen kaldet kaudatkernen. Kaudatkernen er en del af hjernen, der er vigtig for at kontrollere bevægelse og nogle aspekter af adfærd. I DE gennemgår denne del af hjernen nekrose eller fuldstændig ødelæggelse. En af manifestationerne af kaudatnekrose er en meget usædvanlig ændring, hvor hundene kraftigt udfører deres drømme og er svære at vække. Deraf navnet degenerativ encefalopati med søvnforstyrrelser og kaudatnekrose. Selvom dette er en ødelæggende sygdom, ser det ikke ud til at være almindelig i racen.
Hunde med DE viser neurologiske tegn, der begynder i en ung alder. Disse tegn bliver gradvist forværret med alderen, og de fleste berørte hunde bliver aflivet på grund af dårlig livskvalitet ved 3-5 års alderen.
En degenerativ sygdom er en sygdom, hvor funktionen eller strukturen af det berørte væv eller organer i stigende grad vil blive forværret over tid.
Mere information om DE findes her.
Cleft Palate (CP1) & Cleft Lip/ Palate Syndactyly (CLPS)
En ganespalte er en fødselsdefekt, hvorved et hul (kløft) i munden (ganen) udvikler sig hos en hvalp under drægtigheden. Hvalpe født med kløft i ganen kan opleve sundhedsproblemer, hvilket i høj grad vil øge deres risiko for at udvikle aspirations lungebetændelse - en alvorlig livstruende tilstand.
Cleft Tip er en splittelse i læben og kan forekomme på den ene eller begge sider af munden. Der er flere genetiske årsager til ganespalte i racen; den mest almindelige form er dog identificeret som CP1.
BUFF (Dilute)
BUFF er en recessivt nedarvet pelsfarvevariant, der forekommer i racen. BUFF er en uønsket farve i udstillingsringen, men synes ellers ikke at medføre nogen sundhedsmæssige problemer i racen. Hvalpe med BUFF er født i en lysere rød nuancere, der kan se sølvfarvet ud. Når de bliver ældre, kan de undertiden få en mørkere rød farve, men de vil dog altid være lysere end andre toldere, der ikke er påvirket af buffmutationen.
Degenerativ myelopati (DM)
Degenerativ myelopati (også kendt som kronisk degenerativ radikulomyelopati) er en progressiv sygdom i rygmarven hos ældre hunde. Sygdommen kommer snigende, typisk mellem 7 og 14 år. Det begynder med et tab af koordination (taksi) i bagbenene.
DM er et autosomalt recessivt træk med samme arvemåde som prcd-PRA, CEA/CH og DE.
Juvenile Addisons sygdom (JADD)
Addisons sygdom opstår, når binyrerne holder op med at udskille nødvendige naturlige steroidhormoner. I Nova Scotia Duck Tolling Retriever kan en genetisk form for Addisons sygdom forekomme hos hvalpe.
De kliniske tegn på Addisons sygdom kan omfatte sløvhed, manglende appetit, opkastning og diarré. Den gennemsnitlige alder for hvalpe, der er ramt af Juvenile Addisons sygdom er 5 måneder. Hvalpe kan have andre samtidige sygdomme, herunder øjenproblemer (hornhindeødem, konjunktivitis eller uveitis), der muligvis kræver specialbehandling.
Chondrodystrofi (CDDY) og intervertebral disc disease (IVDD)
Chondrodystrofi (CDDY) er hunde, som er bærer af en mutation for kortere ben. Hunde med denne mutation har også øget risiko for at udvikle intervertebral disc disease (IVDD), pga. en for tidlig degeneration (nedbrydning) af de mellemlæggende båndskiver i ryggen.
CDDY arves som et semi-dominerende gen for højde, hvilket betyder at hunde med 2 kopier af mutationen er mindre end hunde med kun 1 kopi. Med hensyn til IVDD følger arvegangen et dominerende gen, hvilket betyder at 1 kopi af mutationen er tilstrækkelig til at en hund er disponeret for IVDD.
Det oprindelig skøn er, at 70% af den verdensomspændende Toller-population har mindst en kopi af CDDY-mutationen.
CEA
Collie Eye Anomaly (CEA), også kendt som choroidal hypoplasia (CH), er en arvelig sygdom, der påvirker flere hunderacer, herunder Nova Scotia Duck Tolling Retriever. Choroiden er det lag af væv i øjet, der er ansvarligt for tilføre blod og næringsstoffer til nethinden. Hos hunde, der er ramt af CEA, udvikler choroid ikke sig ordentligt og er derfor tyndere end normalt.
Alvorligheden af tilstanden kan variere fra hund til hund. I milde tilfælde kan berørte hunde kun vise tegn på collie-øje-anomali ved øjenundersøgelse mellem 5 og 12 uger, lige før normalt, aldersrelateret pigmentering af nethinden, som ofte maskerer de karakteristiske, sygdomsrelaterede ændringer.
Efter denne periode kan let-påvirkede hunde være umulige at skelne fra normale hunde ved øjenundersøgelse (et fænomen, der ofte omtales som "at gå normalt") og muligvis ikke have tydelige synsunderskud. Hos mere hårdt ramte hunde inkluderer kliniske tegn misdannelser i øjet og/eller synsnerven (colobomer), retinal løsrivelse, intraokulær blødning og efterfølgende blindhed. Både milde og svære former for CEA er forbundet med den samme NHEJ1-genmutation. Det er derfor vanskeligt for at forudsige sygdommens potentielle sværhedsgrad hos en berørt hvalp, da forældre med let påvirkning kan få afkom, der er hårdt ramt.
Hos Tolleren har man konkluderet at CEA ikke giver nogen gener, heller ikke hos de hunde der har været DNA-affected eller har fået påvist CEA ved øjenlysning. Derfor er det ikke noget der bliver fokuseret på mere med henblik på avl.
Laboklin udfører DNA-test af CEA. Man får dem udført hos en dyrlæge, der udtrækker blod og sender ned til laboratoriet.
Hvis resultatet skal registreres hos DKK, så der købes en rekvistion, som medbringes hos dyrlægen. Den kan fås her.
Test for ovenstående
UC-Davis tilbyder et testpanel for tollere, hvor du får en samlet mængde gentest udført med rabat - Find det her
UC-Davis gemmer indsendt genmateriale, så kommer der flere tests, så kan det udføres på dette materiale, og du er fri for at indsende genmateriale igen.
OFA laver test for DE - Find den her
